mandag, august 27, 2001

Fredelig dag på jobet, hvor jeg bl.a. fik løst et teknik-problem, der havde bekymret mig lidt og helst skulle være løst inden næste weekend.

Og jeg kom i motionscenteret ! Vi har fået mange nye maskiner, men der er ikke ret mange menesker her efter ferien.

søndag, august 26, 2001

Det blev en rigtig børne-weekend for mig, da Anne havde vagt.

Heldigvis blev jeg færdig med at male værelserne i fredags, så det er klar til tømmeren.

Børnene og jeg var til Storåløbene i Holstebro i eftermiddags.
Esben deltog i et 2000 m langt løbehjulsløb kom ind som nummer 2.
Desværre var der ikke præmie til nummer 1-2-3; men til alle.
Sidste år deltog Esben i 3 KM og jeg i 10 KM.

fredag, august 24, 2001

Jeg fik næsten malet værelserne færdige i aftes, men så slap malingen op.
Forhåbentlig når jeg det i aften, hvis jeg får nye forsyninger inden.

Så kan weekend'en bruges på børnepasning, hvilket der da også bliver god mulighed for, da Anne skal på arbejde.

Dagen idag på arbejde har, i modsætning til de foregående, været meget fredelig. Jeg har arbejdet mere teknisk med at teste noget nyt software, vi skal bruge fra d. 3. september.
Det er mindre stressende, end at arbejde sammen med folk, der skal have en ny rapportering op at stå inden for bestemte tidsgrændser.

Jeg faldt over dette link, hvor mor fortæller barndomshistorier.

torsdag, august 23, 2001

Malthe gik næsten det første skridt her til morgen; men det tæller ikke da Karen havde fat i hans hånd.

Det er allerede torsdag idag - jeg har store planer om at få malet en del i aften.

I aftes startede jeg endnu en weblog. Den har temaet "hvad laver jeg på arbejde" og lever rent internt på virksomheden, hvorfor det ikke er muligt herfra at lave et link dertil.
Nu får vi se om jeg kan holde liv i 2.

tirsdag, august 21, 2001

Jeg aftalte med tømmeren idag, at jeg skal være færdig med at male inden næste mandag.
Idag fik jeg ikke malet noget, istedet fik græsplænen en tur. Græs er også en måde at måle tid og min græsplæne-kalender viste et par uger for meget.

Malthe er lige ved at kunne gå, det kan blive hver dag fra nu af. Han fylder et år d. 7. oktober.

mandag, august 20, 2001

Jeg fik idag malet værelserne færdig første gang. Så mangler jeg blot en gang maling mere, hvorefter jeg stort set er ude af maleprojektet.

Det er svært at nå det mest nødvendige på arbejde, så jeg nåede heller ikke i motonsrummet idag. Det kom jeg heller ikke i sidste uge og da jeg samtidig ikke fik løbet her i weekend'en og heller ikke sidste weekend. Ja så går det ikke så godt med motionen.
Mon jeg når målet for denne sommer : At prøve at løbe en halvmarathon ?

søndag, august 19, 2001

Det har været en meget produktiv og anstrengende weekend. Lørdag arbejde jeg fra før 8:00 til efter 22:00 med at sætte tapet op i de to nye værelser. Og det med kun minimale pauser.
Søndag fik jeg malet det ene værelse, plus lidt af det andet, første gang. Så vågnede Malthe af formiddagssøvnen og vi tog til min fars fødselsdag.

Alt i alt meget godt, for nu kan jeg tilbagelevere det lånte udstyr fra malerforretningen og det må være muligt at få det sidste malet, så tømmeren inden så længe kan komme videre med værelserne.

Til fars fødselsdag legede fætre/kusiner'ne rigtig godt. De er 7 ud over Malthe, der jo er for lille til rigtigt, at være med.

torsdag, august 16, 2001

Jeg har haft travlt de sidste dage. Mest med arbejde. Der var noget, der skulle nåes og det blev det, så godt som man kunne forvente.
Jeg er ikke kommet videre med tapet og maling siden weekend'en og nu er det ved at haste lidt.
Dette så tømmeren kan komme videre med værelserne.

Lørdag giver forhåbentlig noget; søndag skal vi til fødselsdag.

søndag, august 12, 2001

Maleprojektet kom videre i denne weekend, dog ikke så langt som jeg havde håbet. Jeg fik ikke tapeseret færdigt, knapt halvdelen af Esbens værelse og ikke noget af Karens. Så jeg kan ikke aflevere udstyret tilbage til maleforretningen endnu.
Jeg fik lakeret dørkarme, så tømmeren kan gå videre med dørene.
Vejfesten tog en del tid, også selvom jeg pjækkede fra rundbold'en. Måske drak jeg lidt for meget rødvin, jeg kom ikke op kl. 6:00 her til morgen søndag.

torsdag, august 09, 2001

Jeg fik både en god dag på jobbet og lavet lidt på maleprojektet; men så missede jeg Malthes bad. Trekanten kan ikke gå helt op.
Weekend'en bliver forhåbentlig den, der redder maleprojektet - der er "kun" en vejfest på programmet.

tirsdag, august 07, 2001

Møllen er igang, der er nu mere at tage fat i på arbejde, end jeg kan nå omkring.
Så er det sværere at prioterer : Hvad er vigtigst familieaktiviterterne, fx. Malthes bad, maleprojektet eller lige at klare en job-opgave.

mandag, august 06, 2001

Det var en dejlig weekend i Skagen.
Rigtig godt at være på tur sammen - det har vi stort ikke været i sommer.
Svigerforældrene gav middag i anledning af deres 40 års bryllupsdag og ellers var vi turister i Skagen : Den tilsandede kirke, Grenen, Kunstmuseret.
Og jeg var ude tidligt søndag morgen og løbe i 1 time og 40 min, hvilket svarer til min tur omkring Kilen derhjemme.

fredag, august 03, 2001

Igår og idag har været et par almindelige arbejdsdage - lidt kedelige måske,
hvilket gik over her til eftermiddag, hvor problemerne strømmede ind: Så er møllen igang igen.

I weekenden skal vi med Annes familie til Skagen en tur med overnatning.

Så jeg "slipper" for at få ret meget ved resten af maleprojektet.
Jeg fik lavet lidt i aftes - jeg håber at det kan klares sådan lidt ad gangen.

onsdag, august 01, 2001

Det er godt, at blande lidt hjemme-arbejde med kontor-arbejdet.

Jeg får både noget fra hånden og det giver lidt til balancen arbejde/fritid i forhold til familien i denne sommerferietid.